TV 2 radio i luften omkring jul

MediaWatch

Det mest sandsynlige scenario er, at TV 2s nye radiostation går i luften ved juletid, efter Nyhedskanalen er lanceret på tv. Ifølge Mediawatchs oplysninger er de 24 sendere, som Sky Radio efterlod, klar til brug straks, og opbygningen af radiosendefaciliteter behøver ikke tage så lang tid. Men TV 2 har andre projekter undervejs dette efterår. "Vi er nødt til at få vores Nyhedskanal i luften først den 1. november," siger økonomidirektør Anders Kronborg, TV 2, til MediaWatch. TV 2-ledelsen har ikke besluttet, hvor radiostationen skal have sit hovedkvarter. Der gættes på det nye TV 2s center på Teglholmen i København, hvor hele den nye nyhedsstab er placeret, men andre løsninger er inde i overvejelserne. TV 2 er dog opmærksom på, at det er klogt at komme i luften, så snart det kan lade sig gøre, fordi annoncemarkedet indgår årsaftaler for hele 2007 med medierne fra november til januar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også