MTG håber på radio-samarbejde

MediaWatch

Selskabet bag Viasat tabte knebent radioauktionen til TV 2. Nu håber koncerndirektøren på et samarbejde med TV 2. Med et bud på 23 millioner kr. om året i koncessionsperioden på otte år, løb TV 2 med den femte landsdækkende radiokanal FM5. Tættest på kom MTG A/S med et bud på 22 millioner kr., men koncerndirektør Jørgen Madsen må erkende, at man foreløbig må nøjes med at drive radiokanaler i resten af Nordeuropa. "Vi ville selvfølgelig gerne have haft den femte radiokanal. Vi driver i forvejen med succes radiokanaler i hele Nordeuropa, og en radiokanal i Danmark stod på vores ønskeliste," siger Jørgen Madsen. Han håber dog, at TV 2 ønsker et samarbejde med MTG. "Vi ønsker TV 2 held og lykke og håber selvfølgelig på et muligt samarbejde på radioområdet, ligesom vi allerede har i forbindelse med den nye Nyhedskanal," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også