Konservative ønsker TV 2 tillykke

MediaWatch

De Konservative ønsker TV 2 tillykke. Stationen har vist, at kommerciel drift og høj kvalitetet ikke er modsætninger, siger medieordføreren. ”Det er grund til at ønske tillykke til TV2. På tv-siden har stationen evnet at give baghjul til DR på flere områder, og jeg ser frem til, at TV2 i fremtiden skaber reel konkurrence til DR på radiosiden også.” Det siger den konservative medieordfører, Carina Christensen, efter at TV2 i dag vandt auktionen over den ledige landsdækkende radiokanal. ”TV2 har vist, at kommerciel drift og høj kvalitet ikke er modsætninger. Det kan lade sig gøre at drive kommercielle medier i Danmark, som både gør borgere og annoncører tilfredse,” siger Carina Christensen. Hun håber på, at TV2’s engagement vil give et generelt løft til kommerciel radio i Danmark. ”Jeg synes, at DR laver meget og fremragende radio. DR vil også i fremtiden være den største og bedste leverandør af radio til danskerne, men nye og anderledes operatører vil kunne give mere dynamik og udvikling, så også DR følger med tiden,” siger Carina Christensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også