TV 2 overvejer produktionsselskab

MediaWatch

TV 2 er træt af at være afhængig af, hvordan produktionsselskaberne prissætter deres programmer. Eget selskab er måske på vej. Landets mest populære kommercielle tv-station lægger årligt omkring 500 mio. kr. i produktionsmiljøet, men nu overvejer TV 2 at lave sit eget selskab, der kan producere programmer til hovedkanalen, men også til Charlie og Zulu. Til Jyllands-Posten tirsdag siger TV 2's økonomidirektør Anders Kronborg, at hvis TV 2 kan producere f.eks. billigere og bedre underholdnings- eller dokumentarprogrammer, kan det kun være til TV 2's fordel at lave et produktionsselskab. TV 2-chefen pointerer desuden, at i takt med, at produktionsselskaberne opkøbes, bliver konkurrencen blandt dem mindre og programmerne dyrere. Planerne om et nyt TV 2 selskab kommer som en overraskelse for Producentforeningen, der organiserer 75 procent af de selskaber, der leverer til TV 2. Her siger sekretariatschef Klaus Hansen, at foreningen vil undersøge, om det er i overensstemmelse med de gældende regler og aftaler, hvis TV 2 gør alvor af planerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også