Kun plads til én gratis morgenavis

MediaWatch

De tre nye husstandsomdelte gratisaviser skal slås om en annoncepulje på en halv mia. kr., og dermed kan kun én overleve i længden. Det vurderer Danmarks fem største mediebureauer, der spiller en central rolle i fordelingen af virksomhedernes annoncekroner, overfor Børsen. Bureauerne Mediaedge:cia, Mediacom, Carat, OMD og IUM har regnet sig frem til, at gratisaviserne kan tiltrække 550 mio. af annoncekagen på dagbladsområdet. Og da det samtidig antages at koste et sted mellem 350 og 500 mio. kr. at producere og især distribuere bare én af aviserne, kan der umuligt blive plads til alle. Danske annoncører brugte sidste år 3,1 mia. kr. på dagbladsannoncer, og det beløb ventes kun at stige marginalt efter de nye gratisavisers lancering, fordi de samtidig vil føre til faldende annoncepriser. Mediacoms adm. direktør, Ulrik Falkner Thagesen, peger samtidig på, at en stor del af annoncekronerne går til lokale blade, som foreløbig er langt udenfor gratisavisernes rækkevidde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også