Gratisavis meldt for konkurrencefusk

MediaWatch

Den islandsk-ejede Nyhedsavisen klager til Konkurrencestyrelsen over distributionen af Berlingskes nye gratisavis Dato. Nyhedsavisens øverste chef Svend Damm er rystet over, at Dato bliver omdelt efter samme distributionsplan, som uddeleren Bladkompagniet har lagt for JP/Politikens nye gratisavis 24timer. Det betyder bl.a., at personer, der abonnerer på enten Politiken eller Jyllands-Posten, ikke får Dato. Svend Damm siger til Børsen, at det dermed er bevist, at Berlingske og JP/Politiken koordinerer deres markedsaktiviteter, hvilket han betegner som "dybt, dybt ulovligt". Direktøren for Berlingske Gratismedier Lars Bo Haber-Petersen afviser kategorisk anklagen. Han siger, at man kun har hægtet sig på 24timers distributionsplan, fordi beslutningen om at lancere Dato blev truffet for blot en uge siden. Lars Munch, der er adm. direktør i JP/Politikens Hus mener, at Nyhedsavisen er en forsmået konkurrent, der ærgrer sig over at være den eneste, som ikke har en avis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også