Aviskrig bør skabe job til ledige danskere

MediaWatch

Venstres arbejdsmarkedsordfører foreslår, at de mange nye jobs skabt på avismarkedet besættes af ledige på kontanthjælp og andre ledige. "Det virker helt grotesk, at man vil hente arbejdskraft fra Polen og de baltiske lande for at få omdelt de nye gratisaviser," siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg i en pressemeddelelse. Han henviser til, at firmaet BS Distribution i København har ansat 25 polakker for at dele gratisaviser ud, fordi de ikke har kunnet få folk til jobbene herhjemme, selvom der er tale om fuldtidsarbejde og en månedsløn på ca. 22.000 kr. "Det kræver jo ikke særlige kvalifikationer at gå rundt med aviser og smide dem i postkasserne. Nu må kommunerne, AF, A-kasserne og fagforeningerne anvise de ledige til disse jobs og derved give de, der står uden for arbejdsmarkedet, mulighed for at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også