MetroXpress halter online

MediaWatch

MetroXpress reagerer offensivt på det uregerlige gratisavismarked, men til gengæld er avisens online-udvikling sat på hold. Mens alle avishuse – og især Nyhedsavisen – satser på gratisaviser parallelt med internetudvikling, begrænser MetroXpress’ tilstedeværelse sig i dag til et yderst beskedent indhold. I maj 2005 blæste Metro International ellers til krig i cyberspace. Inspireret af internetannoncevæksten gik selskabet i gang med at omdanne deres nationale domæner til online-universer med for eksempel dating og chatrooms. MetroXpress i Danmark har dog ikke fulgt med. "I disse uger er det lanceringen af aftenavisen, der optager os, men vi har ikke droppet planer om, at MetroXpress skal have en passende online tilstedeværelse. Det bliver formentlig det næste projekt," siger direktør Søren Riis, MetroXpress, til MediaWatch. Han forventer, at ambitionsniveauet bliver som www.metro.se, og at det danske site vil være 80 procent identisk med det svenske site. "Vi har ikke nogen tidsplan endnu," siger han. Flere analytiker peger på, at den buldrende gratisaviskrig i Danmark også handler om online læsning og omsætning. Da Nyhedsavisen i forsommeren ansatte innovatoren Morten Lund til at udvikle avisen online, indikerede det nytænkning og måske en debut for brug af ægte, levende weblogs i dansk presse. Det tror Jon Lund, der er direktør for Foreningen af Danske InternetMedier, FDIM. Nyhedsavisen hyrede Morten Lund til at udvikle og lede avisens tilstedeværelse på internettet. Den kommende gratisavis antager, at netavisen bliver et lige så offensivt træk som selve papiravisen. Morten Lund ventes bl.a. at satse på brugerdrevet indhold, herunder blogs. Hvis det lykkes at indføre ægte blogging, tror Jon Lund, at Nyhedsavisen kan blive en historie-generator, der gør sitet særdeles levende og vedkommende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også