Montgomery tromler gratisavis igennem

MediaWatch

Den kommende ejer af Det Berlingske Officin, David Montgomery har tvunget koncernen til at udgive en husstandsomdelt gratisavis. Insiderkilder siger til Børsen, at Berlingskes ventede bidrag til den kommende krig mellem gratisaviser sker efter direkte ordre fra den nye ejer Mecom, som Montgomery er bestyrelsesformand for. Først skal de afgående ejere Orkla dog give grønt lys, men det ventes at ske senere tirsdag. Kravet til Berlingske fra den britiske mediemogul er hårdt. For avishuset skal ikke bare indhente konkurrenterne JP/Politiken og Dagsbruns forspring på ca. et halvt år - de skal komme først. Det betyder, at den nye Berlingske-udgivelse skal være på gaden senest torsdag, hvor 24timer fra JP/Politiken har premiere. Claes Braagaard fra mediebureauet OMD siger, det virker som om Berlingske handler i panik, og at man risikerer at sætte hele sin troværdighed over for annoncørerne på spil.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også