Medieeksperter: Ikke afgørende at komme først

MediaWatch

Det er ikke så vigtigt, hvilken af de to nye gratisaviser, der kommer først, men hvilken, der er bedst, lyder det fra mediebranchen. 24timer lancerede onsdag, at avisen udkommer 17. august. Redaktør på Nyhedsavisen, David Trads, siger til Berlingske Tidende, at de udkommer i september, oktober eller november. Men ifølge Claus Braagaard, der er chef for trykte medier i mediebureauet OMD, er det vigtigste for de nye aviser ikke, hvornår de udkommer, men hvordan avisen kommer til at se ud, og om den er økonomisk bæredygtig. Professor i medieledelse på Copenhagen Business School, Anker Brink Lund deler den holdning og siger, at gevinsten ved at komme først er til at overse. Det vigtigste er, at man kommer ud med et færdigt produkt og ikke bliver lanceret over hals og hoved, som tilfældet var med Urban, understreger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også