Radioavisens monopol fylder 80

MediaWatch

1. august 1926 sendte Radioavisen for første gang. 80 år efter er det landsdækkende radiomonopol stadig ikke brudt. Når Radioavisen i dag fejrer 80 års jubilæum, må det samtidig konstateres, at den fortsat er ene om at sende landsdækkende radionyheder til den danske befolkning. Onsdag udløber fristen for at byde på den femte og landsdækkende radiokanal, som blev ledig efter Sky Radio. Indtil videre er MTG, TV 2, SBS, JP/Politiken og Det Berlingske Officin blevet nævnt som mulige købere. Nyhedsredaktør Lisbeth Knudsen ser dog stadig en gylden fremtid for Radioavisen, bedyrer hun i Berlingske Tidende tirsdag. Her siger hun, at ingen kommercielle kanaler vil kunne matche det, DR bruger af ressourcer, kræfter og faglighed på at lave radioaviser. Radioavisen er ifølge Lisbeth Knudsen det nationale kit, der skaber sammenhængskraft for lytterne i en hverdag, hvor vi ikke længere har en basisviden, men fragmenterer og specialiserer vores medieforbrug.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også