Scorer kassen på ulovlige spilannnoncer

MediaWatch

Danske aviser og ugeblade bugner af annoncer for udbydere af casino, bookmaking og poker. Antallet er fordoblet i årets første seks måneder. En opgørelse, som TNS Gallup Media Intelligence har foretaget for Børsen, viser, at de danske mediers annonceafdelinger ikke frygter risikoen for, at de skal betale millioner af kroner tilbage for at bringe de ulovlige udenlandske annoncer. Det skal de, hvis en række principielle retssager falder ud til fordel for det danske spilmonopol. I stedet sætter medierne deres lid til, at Danmark før eller siden bøjer sig for EU-reglerne og lovliggøre annoncerne. Opgørelsen fra Gallup viser, at der i årets første seks måneder blev indrykket annoncer for spilfirmaer til en samlet bruttoværdi af 57 mio. kr, mens det i samme periode sidste år var 28 mio. kr. Frantz Howitz, chef for spillemyndighederne under Skat siger til Børsen, at der sendes flere og flere udklip med ulovlige annoncer til politiet, men at flere medier efter at være holdt op igen er begyndt at bringe annoncerne. En af de aviser, der bringer annoncerne, er Politiken. Her mener annoncedirektør Henrik Børjesson ikke, der er noget umoralsk i at bringe annoncerne. Ifølge hans vurdering kan Danmark ikke opretholde spilmonopolet på sigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også