Kritik: DAB-kvalitet er for ringe

MediaWatch

DR beskyldes for at gå efter flere kanaler frem for bedre kvalitet på DAB-radio. Nu har Pioneer Danmark droppet DAB. I dag kan danske DAB-radiolyttere høre 16 kanaler fra DR, som begyndte at sende på 8-10 kanaler. Udvidelsen betyder, at DR har skruet ned for lydkvaliteten. DAB er blevet lanceret som høj kvalitet, og det passer skidt med, at FM-lyd i øjeblikket er bedre og mere nuanceret, siger medlem af Danmarks Radios bestyrelse, Stig Hartvig Nielsen til Jyllands-Posten. Forringelsen af lydkvaliteten er også blevet bemærket hos markedets største bilradioproducent Pioneer i Danmark. Produktchef Henrik Skinbjerg fra Pioneer Danmark siger, at DAB-radioen er et kvalitetsprodukt, men at der ikke er marked for DAB-bilradioer endnu. I Europa er England og Danmark længst fremme med udviklingen af DAB.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også