DR dramaserier optages nu i HDTV

MediaWatch

DR Drama indleder et teknologiskifte og satser nu helt på HDTV, men der går mange år, før seerne får glæde af det. Den kommende julekalender, DR skal i gang med, bliver den sidste produktion, der optages i DigiBeta. Fremover produceres alle DR dramaproduktioner i HDTV. De kommende produktioner, herunder den nye tv-serie " Historien om et mord", der snart går i gang, bliver optaget i HDTV. Det er dog uklart, hvornår et bredt udsnit af seerne får glæde af den forbedrede billedkvalitet. HDTV får først kraftig medvind, når og hvis der i DTT sendenettet allokeres sendekapacitet til HDTV. Med den MPEG-2 kompression man anvender i dag, er der kun plads til én enkelt HDTV-kanal pr. multipleks, der ellers kan levere fire almindelige kanaler. Det bliver op til DTT gatekeeperen, at vurdere, om det sundest for forretningen er at investere kapaciteten i HDTV eller i stedet satse på flere tv-kanaler. "Vi kommer nok frem til 2009, før seerne kan se disse nye produktioner i den kvalitet, de optages i, men dramaproduktioner fra DR genudsendes ofte igen og igen, og genses på DVD," siger Niels Hansen, DR Drama, til MediaWatch. DRs underdirektør Paul Samsø oplyser til MediaWatch, at han bestemt tror, Danmark har HD i 2009 fra både satellit og kabel, men i DTT nettet er det mere usikkert og bliver nok først fra 2010. Første store HDTV udbud var VM i fodbold, der kunne opleves, hvis man var kunde hos TDC Kabel TV eller Telia Stofa og anskaffede sig en særlig settop-boks.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også