Tre topkandidater slås om radiokanal

MediaWatch

Radio 100FMs direktør, Jim Receveur, mener, at kampen om den ledige radiofrekvens kommer til at stå mellem tre topkandidater. Når den femte landsdækkende radiokanal, der tidligere havde Sky Radio som ejer, kommer på auktion den 23. august vil slaget stå mellem Radio 100FM, SBS Radio, der står bag Voice m.m., og TV 2. Det forudser Jim Receveur fra 100FM. Over for Jyllands-Posten vurderer Jim Receveur, at den som vinder udbuddet kommer til at betale over 30 millioner kroner, men mindre end de 54 millioner som Sky Radio i sin tid betalte. Det islandske medieselskab Dagsbrun, der af nogle i mediebranchen blev spået som en seriøs kandidat, afviser ambitioner på radiomarkedet. Adm. dir. i Dagsbrun, der står bag den kommende husstandsomdelte Nyhedsavisen, Gunnar Smari Egilsson siger, at han ikke finder det danske radiomarked attraktivt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også