Rod i TDCs musikpriser

MediaWatch

Det kan koste 32 kr. mere at købe et helt musikalbum via TDCs netbutik end ved at købe numrene enkeltvis samme sted. Vil man for eksempel købe Gnags albummet "14" som digital fil koster det 120 kr., mens det kun koster 88 kr. at købe de 11 sange enkeltvis. TDC indrømmer det paradoksale i problemet, men skyder bolden videre til pladeselskaberne. Søren Tvilsted, chef for TDC Musik, siger til Politiken, at nogle af pladeselskaberne tager mere for et helt album end for enkelte sange. Det afviser Sony BMG, der har rettighederne til Gnags "14". Malou Christensen fra Sony BMG siger, at deres pris for et album er 80 kr. til det tiende nummer. Er der flere numre på, koster det også 80 kr. Tvilsted holder dog fast i, at det er pladeselskaberne, der ikke vil give rabat. Han vil dog nu på hjemmesiden skrive, at det kan være billigere at købe sange enkeltvis frem for hele album.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også