Pres på Nordjyske Medier

MediaWatch

Nordjyllands vigtigste mediekoncern, Nordjyske Medier, kan snarest se frem til massiv konkurrence på avisområdet. Nordjyske Stiftstidende er indtil videre nået ud til omkring 75 procent af læserne i regionen og desuden har Nordjyske Medier den gratis trafikavis 10Minutter. Inden længe rammer den husstandsomdelte gratisavis 24timer Aalborg, og kort efter følger Nyhedsavisen. Topchef i Nordjyske Medier, Per Lyngby, vil ikke høre tale om, at mediekoncernen er truet, men imødeser hård konkurrence fra begge aviser, skriver Jyllands-Posten. Han er dog overbevist om, at hans koncern vil forblive størst i forhold til medieforbrugere og annoncører. Via Nordjyske Mediers strategi om at være synlig på alle medieplatforme, mener han, at koncernen er nuværende og kommende konkurrenter helt og aldeles overlegne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også