DR: Vi får mediebalance som andre europæiske lande

MediaWatch

Kommende radioaktører kan godt regne med, at der udbydes mindst to yderligere landsdækkende radiostationer, forudser DR-direktør. Radiodirektør Leif Lønsmann, DR, glæder sig lige nu over en fortsat høj share til DR på 70 procent i maj, men han ser også frem til mere konkurrence. Og der kommer mere, forventer han. Lønsmann vurderer, at mediemarkedet ender med fire FM-stationer til DR og fire, næsten landsdækkende radiostationer til de private aktører. Radio100 FM er eneste kendte brand på nuværende tidspunkt, mens den næste findes på en auktion den 23. august. Dernæst vil replanlægningen af FM kaste mindst to mere af sig, der kan udbydes i 2007, tror han. "Det er en markedsbalance, der ligner den i Tyskland, Storbritannien, Finland og andre sammenlignelige europæiske lande," siger radiodirektør Leif Lønsmann, DR, til MediaWatch og uddyber: "Det nye medieforlig slår fast, at der - udover de to eksisterende frekvenser - skal skabes plads til yderligere to landsdækkende radiokanaler på FM. Dermed er FM-ressourcerne fordelt ligeligt mellem DR og de private, og så er det alene kvaliteten og vores evne til at ramme og udfordre lytterne, der afgør, hvem der får flest lyttere," siger Leif Lønsmann. Fra 2007 forventes DR også konkurrence på den digitale front, når staten udlodder halvdelen af de digitale frekvenser på DAB til kommercielle aktører.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også