Hans Engell stopper luder-anmeldelser

MediaWatch

Efter kritik stopper Ekstra Bladet med anmeldelser af prostituerede på hjemmesiden side6.dk. "På baggrund af de seneste dages utilsigtede debat om side6.dk’s ' Sex-testeren' har jeg i dag besluttet at stoppe dette indslag på siden. Testen er et koncept af ældre dato, som har været anvendt i andre medier, og indslaget blev for nogle måneder siden introduceret på side 6.dk." "Det var hensigten, testen skulle være oplysende, underholdende og fræk, men reaktionerne blandt mange brugere har vist, at serien ikke opfattes på den måde. Selv om 'testen' er lovlig og gennemføres på frivillig basis, er den blevet opfattet som unødigt krænkende, og de reaktioner har jeg lagt vægt på med beslutningen om at stoppe indslaget." "Side 6.dk vil fortsat være et godt aktiv blandt vores netaktivteter, og siden vil naturligvis løbende blive forbedret og udviklet," forklarer Hans Engell.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også