Fagforeninger raser over Orklas valg

MediaWatch

Fagforeningerne blæser alarm, efter det i går blev meddelt, at Orkla vil sælge sin mediedivision til Mecom og David Montgomery. Den største bekymring hos fagforeningerne, hvor især den norske rasler med sablerne, er, at David Montgomery har ry for at være barsk og kræve et afkastningsgrader på over 20 pct. Tillidsfolkene ser især på Montgomerys senest opkøb i Tyskland, hvor der efterfølgende er opstået massive konflikter mellem de ansatte og den britiske mediemogul. De norske og danske journalistiske fagforbund er generelt stærkere end i Montgomerys hjemland, og de markerer sig da også allerede nu stærkt. Formand for tillidsrepræsentanterne i Det Berlingske Officin, Steffen Lilmoes, siger til Jyllands-Posten, at han frygter, at man vil "skære ned og udvande produkterne". Til Børsen siger Steffen Lilmoes, at han frygter "fyringsrunder af et omfang man ikke tidligere har set". De største dommedagsprofetier finder man dog i Norge, hvor både fagforeninger, lokalredaktører og politikere fordømmer Orklas beslutning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også