InfoMedia køber Ajour Klip

MediaWatch

InfoMedia Huset A/S har mandag købt A'jour Klip Gruppen A/S, der er en af Danmarks ældste leverandører af medieovervågning. A'jour har fungeret som underleverandør af resumeer og presseklip gennem længere tid til InfoMedia. "Med købet af A'jour bliver InfoMedia nu 'full service'-leverandør af alle ydelser inden for medieovervågning," siger adm. dir. i InfoMedia, Anders Lassen. Han forventer desuden, at købet vil medføre betydelige synergieffekter. Med overtagelsen dækker InfoMedia nu ca. 150 danske medier i digital fuldtekst og så at sige resten af medielandskabet via presseklip og resumeer, herunder også radio- og tv-udsendelser. "Med salget glæder vi os til at tilbyde A'jours 700 kunder et perfekt miks af medieovervågning – med kombinationen af InfoMedias database over de vigtigste medier i Danmark og vores levering af fysiske presseklip og resumeer fra stort set hele det danske mediemarked," siger adm. dir. i A'jour Jesper Koefoed i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også