Nybro fast vært på TV Avisen

MediaWatch

Fra den 1. august bliver Jeppe Nybroe fast studievært på DR1s TV Avisen. Efter at have klaret jobbet som vikar i værtsstolen overbevisende, har DR besluttet at beholde Jeppe Nybroe i studiet, selvom det oprindeligt var planen, at han igen skulle ud på nye reportagerejser til verdens brændpunkter. Ifølge nyhedschef på TV AVISEN, Henrik Keith Hansen, er det specielt Jeppe Nybros store faglighed og journalistiske engagement, der vil blive en styrke i hans fremtidige værtsjob. "På trods af hans kun 33 år er han bredt funderet efter syv år på såvel indlands- som udlandsredaktionen her på TV AVISEN. Jeppes år som rejsende reporter i verdens brændpunkter har givet ham en meget solid erfaring. Også hans utallige direkte reportager under ofte vanskelige omstændigheder har gjort ham til lidt af en improvisationsspecialist. En evne han får rig brug for som vært," siger nyhedschefen. Jeppe Nybroe ser frem til udfordringen i at skulle lære en helt ny og anderledes journalistisk rolle og til at skulle præsentere en virkelighed, der ikke kun handler om død og ødelæggelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også