Webboom: Jobs indbragte 78 mill. i første kvartal

MediaWatch

Det ophedede jobmarked kaster indtægter af sig til internettet, fremgår det af Foreningen af Danske InternetMediers nye jobmarkedsstatistik. Med en vækst på 30 procent i forhold til fjerde kvartal 2005 og på 32 procent i forhold til første kvartal 2005, nåede markedet for jobannoncer på internet i årets første kvartal en rekord med 78 millioner kroner i omsætning. Opgørelsen er baseret på indberetninger fra 92 procent af markedet. Det er første jobstatistik efter at opgørelsen er lagt om, og nu varetages af Deloitte. "Det er første gang, at vi har et så præcist overblik over jobomsætningen på nettet. Den nye opgørelse er baseret på konkrete indberetninger fra 92 procent af markedet, hvilket gør omsætningstallet endnu mere præcist end tidligere. Vi er glade for, at vi dermed kan give alle et større overblik over, hvordan det netbaserede jobmarked ser ud," siger Jan Bergh, formand for FDIMs jobudvalg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også