Fynske bladhuse går sammen

MediaWatch

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis styrker samarbejdet for at stå stærkere i kampen mod gratisaviserne. Fredag vedtog bestyrelserne for Fyens Stiftstidende A/S og A/S Svendborg Avis et vidtrækkende økonomisk samarbejde, der sigter mod fortsat at udgive to selvstændige dagblade. Samarbejdet indebærer, at de to virksomheder samler alle forretningsmæssige enheder i et fælles selskab, der får navnet Fynske Medier P/S. Der vil dog fortsat være vandtætte skotter mellem redaktionerne på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis "for derved at sikre avisernes suverænitet og selvstændighed". Fyens Stiftstidende har gennem flere år forsøgt at overtale Fyns Amts Avis til en sammenlægning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også