Dansk Kommunikationsforening skal have ny formand

MediaWatch

Dansk Kommunikationsforenings formand, direktør Hans Niemann, Publicis A/S, har besluttet at trække sig fra formandsposten. "Aktiviteterne i Valør & Tinge, som jeg har været medejer af og adm. direktør for er overtaget af Publicis A/S, hvor mine fremtidige opgaver desværre ikke tidsmæssigt er forenelige med hvervet som formand for Dansk Kommunikationsforening. Jeg har derfor bedt bestyrelsen om at blive løst af mine forpligtelser," siger direktør Hans Niemann, Publicis A/S som baggrund for sin beslutning. Kommunikationschef Ole Schmidt Pedersen, Post Danmark, er frem til generalforsamlingen 2007 konstitueret på posten. "Som konstitueret formand glæder jeg mig til at stå i spidsen for den positive udvikling, DKF er inde i. I bestyrelsen er der utvetydig enighed om at fortsætte arbejdet for at øge foreningens vækst og kvaliteten af tilbud til medlemmerne. Det vil jeg bidrage til med størst mulig styrke i et tæt samarbejde med foreningens næstformand Lotte Leth-Sørensen, den øvrige bestyrelse og sekretariatet," siger kommunikationschef Ole Schmidt Pedersen, Post Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også