70 millioner til nordiske computerspil

MediaWatch

Med 70 millioner kroner vil Nordisk Ministerråd være med til at pumpe nye succeser ud af computerspilindustrien i de fem nordiske lande. Sidst i juni bliver de første to millioner kroner af støtteordningen uddelt, hvorefter delpuljerne stiger hvert år frem til 2012. I Danmark har Producentforeningen og spilindustrien længe efterlyst en støtteordning til spilbranchen. Her har man frygtet, at de danskproducerede verdenssucceser Hitman fra IO Interactive og Total Overdose fra Deadline Games ville blive de sidste fra danske spiludviklere, fordi investorerne tøver med at satse på de små spiludviklere. "Vi ved, at der i de nordiske spiludviklingsfirmaer findes en masse nye og kreative ideer, der måske blot mangler den nødvendige kapital for at blive sparket i gang," siger Erik Robertson, leder af Nordisk Computerspilprogram. Spiludviklingsfirmaerne skal selv eje rettighederne til deres projekter for at søge puljerne. Derudover må de ikke være ejet af et forlag eller af et ikke-nordisk firma, ligesom de skal garantere, at deres projekt bliver udgivet på et nordisk sprog.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også