Mediesynergi er økonomisk nødvendigt

MediaWatch

Danske medieselskaber skal skabe sig flere alliancer i Danmark og i Norden, siger CBS-professor, og det har især TV 2 taget til sig. Medieselskaber går glip af nogle muligheder, fordi man i alt for høj grad betragter hinanden som konkurrenter – ikke som mulige partnere på et stort nordisk marked. "Mange flere medieselskaber kan med fordel samarbejde mere, og det vil sætte dem i stand til at bage en mediekage, der er større end i dag," siger professor Anker Brik Lund, Copenhagen Business School til MediaWatch. Anker Brink forudser, at den mediekonvergens, der har været et buzz word i mange år, nu virkelig gør sit indtog. Både fordi det er teknologisk mulig, og fordi mediesynergi er økonomisk nødvendigt. "Vi vil se alliancer på det danske og det skandinaviske marked, som ville have været utænkelige for bare fem år siden." Anker Brink foreslår, at aktørerne accepterer, at Skandinavien er et marked, og han tror, at nordiske alliancer kan udvide markedet både redaktionelt og kommercielt. "Jeg tror i øvrigt, at skandinaviske medier skal vende sig til at tænke både Finland og Island med ind i et samlet nordisk mediemarked." Anker Brink Lund forsker netop nu i medieintegration og mediesynergi. Overraskende nok er det TV 2, der klarest har tilkendegivet, at man er parat til at lægge tidligere tiders mentale barrierer bag sig, og danne partnerskaber hvis det giver økonomisk mening. Det gjorde TV 2s direktør Per Mikael Jensen helt klart på konferencen Mediedagen. "Vi opererer ikke mentalt med, at der er nogle der tilhører det gode selskab og nogle i det dårlige selskab. Vi har ingen regler eller grænser for hvem, vi vil samarbejde med," lyder det markant nye budskab fra Odense.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også