Global fremgang på avismarkedet

MediaWatch

Annonceindtægterne for verdens aviser steg med 5,7 procent i 2005, mens det globale avissalg steg med 0,56 procent. De nye tal kommer fra World Association of Newspapers (WAN) i Paris, der repræsenterer 18.000 aviser. Gratisaviser og betalingsaviser steg sammenlagt med 1,21 procent i oplag sidste år. I løbet af fem år er oplagene steget med 7,8 procent på verdensplan. "Publikummet til aviser bliver ved med at stige. Både på print og online. Aviserne vokser gennem udnyttelsen af mange nye distributionskanaler fra daglige gratisaviser til online-udgaver," siger CEO Timothy Balding i forbindelse med offentliggørelsen af tallene. Antallet af besøgende på avisernes internetsider voksede med 8,71 procent i 2005, og er steget med 200 procent i løbet af de sidste fem år. "Aviserne har vist sig at være utroligt modstandsdygtige over for angreb fra den øvrige mediekonkurrence," konstaterer Timothy Balding. De nye tal er netop blevet fremlagt på WAN's kongres i Moskva. I 2005 blev der dagligt solgt 439 millioner aviser - 469 millioner, hvis gratisaviserne lægges til. Ifølge WAN har aviserne tilsammen omkring en milliard læsere hver eneste dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også