Carat: Nye årsaftaler med Berlingske

MediaWatch

Det møder forståelse hos Berlingske Tidende, at Carat på sine kunders vegne vil genforhandle visse årsaftaler før tabloidskiftet. Når avisen inden for nogle måneder går ned i tabloid, får det konsekvenser for avisens årsaftalekunder. Det vurderer Media Research Director Malene Birkebæk, Carat Danmark. Baggrunden er, at Carat i lighed med Mediacom og OMD vurderer, at effekten og værdien af en tabloid-helside er mindre end en helside i broadsheet. "Vi afventer spændt et prisudspil fra Berlingske," siger Malene Birkebæk til MediaWatch, der ikke har hørt fra Berlingskes annonceafdeling. "Vort udgangspunkt er, at vore kunder skal have de samme priser som hidtil. Så der kan blive tale om genforhandlinger af årsaftaler, eller også skal vore kunder have mere eksponering som kompensation," siger Malene Birkebæk, der gør opmærksom på, at der går lang tid før Berlingske i det nye format vil kunne dokumentere en eventuel oplags- og læserfremgang, som kan kompensere for det mindre format. Hun hæfter sig i øvrigt ved, at prisniveauet for tabloid-helsider i England er 70-80 procent af broadsheet prisen. Markedsdirektør Søren Hyldgaard, Berlingske Tidende, siger: "Når Berlingske Tidende ændrer i aftalegrundlaget midt i året, skal der naturligvis genforhandles visse elementer. Vi er i dialog og bruger tiden frem til den 28. august til genforhandlinger." Carat Danmark understeger, at man roser Berlingske Tidendes initiativ, og man tror, at alle andre aviser vil tage lignende skridt hen af vejen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også