DR åbner tv-kanal på nettet

MediaWatch

Danmarks Radio åbner torsdag en tv-kanal på nettet, som giver adgang til 300 forskellige udsendelser fra DR1 og DR2. På den måde får danskere i ind- og udland mulighed for at se programmer som Kontant, TV Avisen, Deadline eller Sportsnyt, når de vil. "Som public service-virksomhed har vi pligt til at være til stede der, hvor brugerne er. Flere og flere danskere bruger mere og mere tid på nettet, og der er ingen tvivl om, at net-tv i fremtiden vil udgøre en stadig større del af danskernes tv-forbrug," siger DRs direktør for nye medier, Lars Graup. Netsurfere kan allerede nu se udvalgte programmer fra DR, men med "dr.dk tv" bliver kvaliteten bedre og udbuddet større. Senere på året vil DR lancere to ny versioner af dr.dk tv, hvor målgrupperne bliver børn og unge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også