Journalistformand glad for jobboom

MediaWatch

Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård glæder sig over, at der med udsigt til aviskrig bliver rift om de gode journalister. Journalistfaget har en høj ledighed på 8,8 pct., så Mogens Blicher Bjerregård mener nok, at det bliver muligt for de nye medier at finde de journalister, de skal bruge. Islandske Dagsbrun og TV 2s nye nyhedskanal skal til sammen have ansat over 200 nye journalister. Og med udsigten til endnu en gratisavis fra JP/Politikens Hus bliver der formentlig brug for endnu flere. Blicher Bjerregård hæfter sig især ved, at alle de nye udspil har lagt væk på høj journalistisk kvalitet. For øjeblikket er Journalistforbundet i gang med overenskomstforhandlinger med islændingene.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også