Masseansættelser i mediebranchen

MediaWatch

Der er et regulært jobboom i gang for journalister, programmedarbejdere, studieværter, sælgere, marketing, analytikere, og meget andet. TV 2s Nyhedskanalen skal bruge 85 journalister, værter, programmedarbejdere, og Nyhedsavisen er i gang med at ansætte 100 journalister og supplerende funktioner til redaktion og nyhedsbureau. Direktør Morten Heuing, Stepstone, vurderer, at mediebranchen i Danmark er i stærk vækst. Nye spillere kommer ind på et marked, der i dag allerede er kendetegnet ved flaskehalsproblemer, når det gælder rekruttering af medarbejdere. "StepStone´s undersøgelser viser, at andelen af danske virksomheder, der synes at stillinger inden for PR, Marketing og Media er specielt vanskelige at besætte, er mere end tredoblet siden 2004. Det er en udvikling, der kun bliver overgået af den finansielle sektor, hvor rekrutteringsflaskehalsene er blevet den dominerende faktor for den fremtidige vækst," siger Morten Heuing til MediaWatch. Han anslår, at der i dag på landsplan er opslået 500 - 800 ledige stillinger inden for PR, Marketing og Media, og disse stillinger bliver meget svære at besætte. Men jobboomet i mediebranchen er ikke nødvendigvis kun en god nyhed, ifølge en medieprofessor. "Vi er ude i et regulært jobboom i journalistfaget med deraf følgende lønpres og bestræbelser på rationalisering af arbejdet. På mange måder minder det om forholdene i typograffaget i årene frem mod 1970erne. Dengang fik det alvorlige konsekvenser for faget," siger Anker Brink Lund, professor i medievidenskab på CBS, til MediaWatch. Han tror noget lignende kan ventes for journalistikken, fordi ny teknologi og presset medieøkonomi giver mere genbrug og bruger-genereret indholdsproduktion. TV 2 og Nyhedsavisen overvejer, hvorledes deres nyhedsproduktion skal struktureres, og om de skal gå i kompagniskab. TV 2 planlægger at oprette et billed- og nyhedsbureau til at servicere sin samlede nyhedsproduktion, ikke mindst til Nyhedskanalen, der skal være på 24 timer i døgnet. På hverdage ligger fokus på nyheder og finans, mens weekenden er helliget sport. Meget af det rå sportsmateriale leveres af Viasat, men TV 2 redigerer og bearbejder selv TV 2 planlægger også at tilknytte andre små og store leverandører til Nyhedskanalen, oplyser nyhedschef Michael Dyrby. Disse nye ordrer vil skabe yderligere arbejderpladser i branchen. TV 2 oplyser i øvrigt, at det er uafklaret, hvor hovedparten i af de nye 85 medarbejdere på Nyhedskanalen skal sidde. Det er endnu ikke besluttet, om kanalen vil bo i Odense eller København. Nyhedsavisens nye medarbejdere ved heller ikke, hvor de skal sidde. Foreløbig bor de få medarbejdere, der allerede er tiltrådt, i små kontorfaciliteter i Snaregade i Københavns centrum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også