Dagsbrun bejler til TV 2

MediaWatch

Dagsbruns direktør Gunnar Smari Egilsson bejler til TV 2 om samarbejde. Der har endnu ikke været forhandlinger mellem de to. Efter TV 2 meddelte sin opsigelse af Ritzau, sagde både økonomidirektør Anders Kronborg og nyhedschef Michael Dyrby, at islændingene kunne være blandt de mulige alternativer. Nu siger Dagsbrun-direktøren så til Berlingske Tidende, at det ville være "en god ide" for TV 2 at henvende sig til de folk, som står bag planerne om Nyhedsavisen og tilhørende nyhedsbureau. Især i lyset af TV 2s planer om en 24-timers nyhedskanal ville det ifølge Egilsson være relevant. TV 2-direktionen konstaterer i Børsen i dag, at der endnu ikke har været nogen kontakt, og at TV 2 selv endnu ikke er langt med sine egne planer om internt nyhedsbureau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også