V: Public service fond er til drama og dokumentar

MediaWatch

Det er et bevidst fravalg, at netmedier ikke kan søge public service støtte, fordi mediet er billigt at producere indhold til. Regeringens ide om en Public Service Fond på 75 millioner kr., hvor private aktører kan søge støtte til produktion af radio- og tv-programmer, der opfylder public service krav, hilses velkommen af IT Brancheforeningen. Men internettjenester bør også kunne få støtte til produktion af kvalitetsindhold, lyder kritikken fra brancheforeningen. Internetmediernes brancheforening, FDIM, er endnu mere forundret over, at internettet - den mediegruppe, hvor de fleste nye medier kommer fra - ikke kan søge i den planlagte fond. "Som det umiddelbart ser ud, er public service fonden kun rettet mod tv- og radioproduktioner. Vi vil foreslå, at der også bliver mulighed for at søge midler til udvikling af public service-indhold til privatejede netmedier," siger Christian Peytz, formand for FDIM, til MediaWatch. Venstres Jens Rohde oplyser, at fravalget af internettet er helt bevidst. "Det har vi bevidst fravalgt, fordi det ikke er særligt produktionstungt at producere til nettet, og fordi vi vælger at fokusere på dokumentarfilm og dramaproduktion, hvilket ikke ligger lige til netproduktion," siger Jens Rohde til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også