BBC interviewer den forkerte mand

MediaWatch

Den britiske tv-station BBC News 24 har gennemført et live-interview med en it-ekspert, der viste sig at være en jobansøger. Guy Goma, der stammer fra Congo, var mødt op på tv-stationen i det vestlige London for at søge et job som it-supporter. Men pludselig blev han hevet ind i et studie, hvor han live blev præsenteret som it-eksperten Guy Kewney, som skulle kommentere retssagen mellem computerfirmaet Apple og Beatles' pladeselskab af samme navn. Goma har siden fortalt, at han troede, han befandt sig midt i en noget usædvanligt jobsamtale. Derfor forsøgte han at besvare studieværtens spørgsmål efter bedste evne, og først efter tre temmeligt nervøse svar blev interviewet afsluttet. BBC forklarer fejltagelsen med, at en producer gik ned i en forkert reception, da han skulle hente it-eksperten til studiet. Guy Goma erklærer sig dog klar til at optræde på tv igen, men han insistere på at få mere tid til at forbedre sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også