Mette Bock årets erhvervskvinde

MediaWatch

Mette Bock, chefredaktør på JydskeVestkysten, er årets kvindelige erhvervsleder 2006. Torsdag blev Mette Bock, der også er leder af Syddanske Medier og sidder i bestyrelsen for Syddansk Universitet, udnævnt til årets kvindelige erhvervsleder af champagnehuset Veuve Cliquot. Det er 18. gang, champagnehuset uddeler den traditionsrige pris. Juryens formand Elsebeth Budolfsen, der selv modtog prisen i 1997, siger til Newspaq, at valget faldt på Mette Bock, fordi hun er en af få kvindelige topledere i medieverden og en af de allerdygtigste. "Juryen syntes, det var en meget flot omlægning af en stagnerende lokalavis til et moderne multimediehus. Samtidig har Mette Bock sikret sig, at økonomien er med. Det synes vi er flot i en turbulent medietid," siger hun. Til Newspaq siger Mette Bock selv, at hun var overrasket over at få prisen. "Det havde jeg ikke regnet med. Men jeg opfatter det også som en cadeau til hele syddanske Medier. For en leder kan jo ikke så meget i sig selv. Resultaterne sker i samarbejde med hele organisationen," siger hun. Hun betegner sig selv som en visionær leder, der har stor tillid til sine kollegers dømmekraft. "Jeg er frontløber og bagstopper. Og der imellem har jeg tillid til, at andre finder ud af tingene. Jeg formulerer visionerne om vores retning, og så lader jeg det være op til medarbejderne at nå vores mål," siger hun. 80 kvindelige ledere bliver hvert år indstillet til prisen. Den første prismodtager var den tidligere nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også