Journalistforbund glad for medielicens

MediaWatch

Dansk Journalistforbund (DJ) er tilfreds med regeringens forslag om at indføre en medielicens, men advarer samtidig mod smagsdommeri. Medielicensen skal sikre, at dem, som ser tv og hører radio på f.eks. deres computer eller mobiltelefon, også kommer til at finansiere produktionen af public service i Danmark. Og det kalder DJ-fomand Mogens Blicher Bjerregård for en "tiltrængt modernisering af licensen". "Med den nyeste teknologi ville det savne mening, at stadig flere ganske gratis kunne se fjernsyn, via deres computer, Ipod eller mobiltelefon, mens alle med fjernsyn i huset skulle betale gildet," udtaler Bjerregaard. Han er dog straks mere kritisk over for regeringens tanker om at indføre en såkaldt værditest af DRs nye påfund, f.eks. internet- og sms-tjenester. "Det er første skridt mod statslig kontrol, og det hører ingen steder hjemme i et demokrati med frie medier. Det ligner et forsøg på smagsdommeri," siger formanden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også