Forsker: Public service et godt brand i fremtiden

MediaWatch

Det bliver svært for politikere at forpligte TV 2 mediepolitisk efter en fuld overgang til digital distribution i 2009. Det forudser professor Anker Brink Lund, CBS International Center for Business and Politics. Til den tid mister TV 2 sit monopol på landsdækkende reklamesalg, og har længe været uden indtægter fra licensmidler. Medieprofessoren mener, det kan være konkurrenceforvridende, hvis politikerne til den tid stiller krav, f.eks. vil forbyde reklamebreaks eller forbyde at TV 2 tager abonnement. Intet tyder dog i dag på, at TV 2 planlægger at aflægge sig public service frakken. Tværtimod, så understreger selskabet sin public service-rolle i det netop offentliggjorte public service-regnskab. I kommunikationen af regnskabet fremhæver TV 2 på klassisk DR maner sin gennemslagskraft – og bidrag til sammenhængskraft - i samfundet. Anker Brink forstår godt, hvorfor TV 2s ledelse vil beholde public service-mærkaten. "Det kan styrke TV 2s brand at fastholde væsentlige dele af sin nuværende public service profil, også når man mister sit landsdækkende reklamemonopol, fordi der lukkes for analog fjernsynstransmission i 2009. Men i så fald må det ske ud fra en forretningsmæssig vurdering - ikke som følge af udefra kommende pålæg af mediepolitisk art," siger Anker Brink til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også