Åbning for reklameafbrydelser på TV 2

MediaWatch

Kommer TV 2 i økonomiske vanskeligheder efter det digitale tv-net DTT lanceres, er Venstre åben for at give TV 2 reklameafbrydelser. Venstres mediepolitiske ordfører Jens Rohde siger mandag til Børsen, at partiet er parat til at give TV 2 mulighed for reklameafbrydelser i film og programmer for at give kanalen lige konkurrencebetingelser over for TV3 og TV3+. TV3 sender i øjeblikket fra London for at komme uden om de danske regler, som forbyder reklameafbrydelser, men når det nye digitale sende-net DTT lanceres i 2009, kommer reklamereglerne igen til debat. TV 2s økonomidirektør Anders Kronborg glæder sig over Venstres udmelding, da kanalen ønsker muligheden for at afbryde film og programmer med reklamebreaks. Men der tegner sig i øjeblikket ikke et flertal i Folketinget for reklameafbrydelser på TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også