Sidste ord er ikke sagt om TV 2 privatisering

MediaWatch

Sæt TV 2 på folkeaktier frem for at fastholde regeringens oprindelige plan om at sælge 51-66 procent af aktierne. Inden salget var det planen at gennemføre en skønhedskonkurrence, hvor regeringen ville si "uegnede" bejlere fra. Anker Brink Lund, der er professor i Media Management og Communicative Governance, CBS International Center for Business and Politics, foreslår en ny vej. Han mener, at TV 2 salget vil spøge kraftigt i de kommende medieforhandlinger, hvor det eneste rigtige stridspunkt mellem alle partierne er, hvorledes den planlagte privatisering skal ske. Det er i alles interesse, at gentænke planerne og finde en model, som regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne kan leve med, mener medieprofessoren. Anker Brink vurderer, at regeringen gerne ser andre forslag på bordet, fordi de er lunkne overfor de otte bydere, der havde meldt sig, inden det hele blevet aflyst i april 2005. Offentligheden har aldrig fået kendskab til identiteten af samtlige interesserede. Anker Brink anslår konservativt sat, at TV 2 er 1,5 milliarder kroner værd og foreslår, at staten tilbyder alle danske husstande andele á 500-1000 kr. Den model vil sikre TV 2 de næste mange år indtil 2009, hvor TV 2 kan introduceres på børsen, og den enkelte husstand kan sælge aktierne eller holde på dem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også