Berlingske-ansatte vil blive hos Orkla

MediaWatch

Fem Berlingske-tillidsfolk har været i Oslo for at opfordre Orkla-konceren til at bevare en væsentlig ejerandel i Det Berlingske Officin. Orkla er i færd med at sælge sin medieafdeling, og det vækker bekymring i officinet, hvor man efterhånden er blevet glad for den norske ejer. Eller som tillidsfolkene ifølge Dansk Journalistforbund udtrykker det i et brev til Orkla-ledelsen: "Indtil starten på et indtil videre temmelig kaotisk og ustruktureret salgsforløb har Orkla vist sig som en tilfredsstillende ejer af Det Berlingske Officin, og vi har tiltro til, at et godt og tillidsfuldt forhold mellem ansatte og ledelse atter kan blive en realitet." Tillidsfolkene opfordrer derfor Orkla til at beholde en god bid af Berlingske: "Det er væsentligt for os, at der under alle omstændigheder bliver tale om en industriel og langsigtet løsning, eventuelt i en 50-50 model med andre medieselskaber," skriver talsmændene, der samtidig gør klart, at man under ingen omstændigheder vil acceptere et salg til en kapitalfond.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også