Sikkerhedshul i Digital Signatur

MediaWatch

TDC har opdaget en sikkerhedsbrist i Digital Signatur, som bruges af over en halv million danskere. Sikkerhedsfirmaet CSIS karakteriserer bristen som 'Medium/Kritisk' og anbefaler, at alle foretager en opgradering af deres software til Digital Signatur "snarest muligt". Opdateringen kan hentes på opdatering.tdc.dk TDC selv vil ikke bimle med den store alarmklokke, men konstatere i en pressemeddelelse, at "der er tale om en kendt sårbarhedstype, som flere gange er konstateret i forbindelse med Windows-baseret internetsoftware." Sårbarheden kan give uvedkommende mulighed for at skaffe sig adgang til computeren. "Alle brugere bør sørge for at foretage denne opdatering på samme måde, som de opdaterer deres computer, når f.eks. Microsoft udsender opdateringer," siger direktør Per Rasmussen fra TDC Online. 550.000 private danskere har hentet en digital signatur, der bruges som personlig underskrift og/eller log-in på mange internet-tjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også