Film optaget på mobiltelefoner

MediaWatch

Den første film, der udelukkende er optaget på mobiltelefoner, har set dagens lys, men gavner den enkle produktion filmmediet? Filmen hedder 'SMS Sugar Man' og er fra Sydafrika. Den handler om en alfons og to førsteklassesludere, der kører rundt i Johannesburg juleaften. Filmen kostede lidt under en million danske kroner at producere, og det tog kun tolv dage at optage den. Der blev anvendt tre-fire Sony Ericsson W900 mobiltelefoner. Instruktøren er Aryan Kaganof, der også var den første instruktør, der blæste en digitalvideo op til det klassiske biografformat på 35 mm med sin film 'Wasted' fra 1996. Lektor Peter Schepelern, Afdeling for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet, har svært ved at se, at den nye lette adgang til filmproduktion for både professionelle og amatører gør noget positivt for filmmediet. "Det er vel blot en ekstra dogmegrænse der udvides. Det ændrer intet, og produktionsformen lover os ingen garanti for bedre film," siger han til MediaWatch, og påpeger, at vi nu har to yderpunkter i filmproduktion: Den tredimensionelle animation, hvor alt kan genskabes, og alt er under fuld kontrol - og så dette nyeste skridt mod den totalt ukontrollerede filmproduktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også