Annoncer for mindreårige i Ekstra Bladet

MediaWatch

Ekstra Bladet må ikke trykke annoncer for købesex med mindreårige, alligevel er det lykkedes, at annoncere for mindreårige Tanya. "Baltisk Sexprinsesse Tanya, langt hjemmefra, venter kun på at du ringer til hende", lød teksten på en af de annoncer journalister fra Fagbladet 3F fik indrykket i Ekstra Bladet. Selv om journalisterne undervejs i samtalen med annoncesælgeren på Ekstra Bladet gør tydeligt opmærksom på, at Tanya altså ikke er så gammel, er det ikke svært at få den ind blandt de mange andre sex-annoncer på Ekstra Bladets grå sider. Annoncesælgeren forklarede undervejs i samtalen, at der er en række filtre for netop at forhindre, at sexannoncer for mindreårige slipper igennem til avisen. Men Ekstra Bladet har ikke taget højde for vægten, så i stedet for at skrive, at Tanya er mindreårig, kan journalisten fra 3F få lov til at indrykke en annonce for 'Sexprinsesse på 43 kg". Annoncesælgeren har det altså fint med, at Tanya ikke er over 21, som det kræves, bare det ikke fremgår af teksten. Og det var ikke svært for køberne at gennemskue, at 'Sexprinsessen Tanya på 43 kg' var lig med, at hun var mindreårig, således var der allerede samme dag, som annoncen var i avisen, registreret 119 opkald og næste dag endnu 97 opkald, foruden adskillige sms'er og telefonbeskeder, hvoraf en stor del var meget interesserede i at vide, hvor gammel Tanya var.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også