Anette Kokholm bliver chef for Kanal 4

MediaWatch

B.T.s kvinde- og familie redaktør Anette Kokholm begynder på mandag som ny kanalchef for relanceringen af TVDanmark, Kanal 4. Anette Kokholm kom til B.T. fra TV 2s "Go' Morgen Danmark" for et år og fire måneder siden. Men tv-verden trak for meget til at sige nej til tilbuddet om at stå i spidsen for SBS' nye satsning - en tv-kanal dedikeret til kvinder. "Kanal 4 skal både være tv til underholdning og tv til fordybelse," siger den nye kanalchef. "Selv elsker jeg en god serie at slappe af til, men jeg vil også gerne blive klogere eller have tid til eftertanke. Det er målet at forene det hele på Kanal 4," siger hun Kanal 4 får kun kvindelige tv-værter og Anette Kokholm vil ikke afvise, at hun selv skal arbejde på skærmen. Men allerhelst vil hun være chef, fortæller hun. Den nye Kanal 4 bliver med en blanding af danske egenproduktioner og indkøbte programmer den første danske kanal rettet specifikt mod kvinder. "Med Anette Kokholm, og alt det Anette repræsenterer, har vi fået en meget kompetent person til at stå i spidsen for vores nye kanal. Det er vigtigt, for vi har store ambitioner med kanalen og vil bestræbe os på at lave en kanal af høj kvalitet inden for de genrer, vi sender," siger adm. direktør i SBS TV, Henrik Ravn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også