TV 2 Nyhederne inspirerer ny gratisavis

MediaWatch

Som TV 2 Nyhederne på papir, lyder David Trads' redaktionelle definition af den kommende gratisavis. Den kommende gratisavis vil levere dagens vigtigste nyheder gratis til husstanden, og den ligner således TV 2. "Vores avis kan godt sammenlignes med TV 2 Nyhederne, et gratis professionelt nyhedskoncentrat henvendt til hele landet," siger chefredaktør David Trads til TV 2/Lorry, og lover at avisen vil være renset for holdninger i nyhedsspalterne og kommentarer, undtaget en leder, der gerne må modsiges. Trads tror, at den nye avis vil udvide antallet af avislæsere, som metroXpress gjorde det, men han lægger ikke skjul på, at de landsdækkende morgenaviser også står for skud. "Konkurrenterne skal frygte, at vi leverer en avis, der intet koster, men som tydeligere retter sig mod de behov, en gennemsnitslæser har ved morgenbordet," siger han. På et tidspunkt vil alle i hele landet få den nye gratisavis, forestiller Trads sig, men til start bliver oplaget på mellem en halv og hel million husstande, koncentreret i det storkøbenhavnske område. Næste skridt kunne være ekspansion til Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også