TV 2 bagud med dokumentarfilmstøtte

MediaWatch

Radio- og tv-nævnet advarer TV 2 om, at bøden er høj, hvis ikke stationen lever op til forpligtelser om støtte af kort- og dokumentarfilm. Den forpligtelse har TV 2 tilsidesat i de seneste tre år, skriver Jyllands-Posten. Af medieaftalen for 2003-2006 fremgår det, at TV 2 i gennemsnit skal investere syv mio. kr. i kort- og dokumentarfilm om året, men hverken i 2003 eller 2004 nåede TV 2 et rimeligt niveau. I 2003 støttede TV 2 med 2,3 mio. kr., og i 2004 var beløbet kun 1,1 mio. kr. Dermed stod TV 2 til at skulle investere 12,3 mio. kr. i støtte i både 2005 og 2006. TV 2 leverer en redegørelse om 2005 den 1. maj, og her vil det også fremgå, at stationen er bagud. På et møde mellem TV 2 og repræsentanter for Det Danske Filminstitut og Producentforeningen i februar udviste TV 2 interesse i at få rettet op på situationen og undgå en økonomisk lussing fra Radio- og tv-nævnet. Den lussing ville givet fald være proportional med det beløb, cirka 20 mio. kr., som stationen manglede at anbringe i filmene. Hos Filminstituttet har man dog forståelse for, at TV 2 som reklamefinansieret station ikke ønsker at investere i alt for nicheprægede produktioner. TV 2 ønsker projekter, som kan tiltrække seere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også