Ny avis vil lave nyhedsbureau

MediaWatch

Den husstandsomdelte gratisavis, som islandske Dagsbrún står bag, der lanceres senere på året, kan få følgeskab af et nyhedsbureau. Det er chefredaktør David Trads, der har en ambition om at etablere et nyhedsbureau, der fra begyndelsen får den islandske gratisavis som kunde. Det skriver Jyllands-Posten. Avisen stiler også efter at få betalings- og gratisaviser, radiokanaler og tv-stationer som kunder. David Trads siger til Jyllands-Posten, at ambitionen er, at nyhedsbureauet skal være bedre end nyhedsbureauet Ritzau. Han påpeger, at det er mærkværdigt, at der kun er et stort nyhedsbureau herhjemme. Det gør nyhedsstrømmen ensartet. Udgangspunktet er, at bureauet skal etableres inden for rammerne af det nye nyhedshus, som Dagsbrún vil opbygge. Det sker formelt set i Dagbrúns danske selskab 365 Media Scandinavia A/S.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også