Det digitale sendenet er åbnet

MediaWatch

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) åbnede fredag eftermiddag det nye jordbaserede digitale sendenet ved en begivenhed i DR Byen. Dermed kan alle i Danmark - med en dekoder og antenne - modtage signalerne fra det jordbaserede digitale sendenet. I første omgang med kanalerne DR1, DR2, TV 2 og TV 2 regionerne. Åbningen af sendenettet er kun første skridt på vejen ifølge Brian Mikkelsen. "Hvis de internationale forhandlinger om frekvenser går, som vi håber, kan vi gradvis udbygge sendenettet med op til 30 digitale kanaler i løbet af en kortere årrække," sagde Brian Mikkelsen. Derefter lagde han op til en snak om udviklingen af digitalt tv i Danmark ved de kommende medieforhandlinger. "Det er mit håb og min forventning, at vi i de kommende medieforhandlinger kan blive enige om en model for den videre udbygning af digitalt tv i Danmark, som vil skabe de bedst mulige forudsætninger for det stop for analogt tv i 2009, som et bredt flertal i Folketinget står bag," sagde Brian Mikkelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også