Politikerne har i ti år talt om at indføre jordbaseret digitalt tv, så dagens lancering er dansk mediehistorie, men ingen garanteret succes. Nu kommer lanceringen af DTT sendenettet med fuld musik, men kendsgerningerne på markedet tegner en uklar fremtid for det nye sendenet, der kun byder på tre kanaler. Omkring 50.000 husstande har en digital modtager, der gør det muligt at benytte det digitale sendenet. Et tal, der har været stort set konstant siden den første digitale tv-udbyder, TDC, lancerede deres digitale boks i 1998. Selv Venstres politiske ordfører Jens Rohde, der har været med til at vedtage DTT-nettets fødsel, har udtrykt tvivl om det digitale tv-nets fremtid. Blandt andet fordi fremtiden byder på stor udbredelse af mobile platforme, og fordi det digitale net ikke har kapacitet nok til at rumme HDTV. "Det nye digital sendenet tilbyder bedre billede og lyd," siger Carsten Corneliussen, der er specialkonsulent hos DR, med ansvar for digitalt tv og talsmand for det digitale tv selskab DigiTV I/S. Carsten Corneliussens optimistiske udsigt er baseret på et kig til Sverige og Norge, hvor der ifølge Computerworld sælges mellem 30-40.000 digitale modtagere om måneden. Det sker på trods af, at begge lande er ved at være færdige med deres digitale overgang. Corneliussen mener, at det er et realistisk at nå noget lignende i Danmark. DigiTV ser potentialet på følgende måde: 43 procent af Danmarks 5,3 millioner tv-apparater modtager signalerne fra traditionelle antenner, mens resten får signal fra kabler eller andet. Det er disse 43 procent - 2,2 millioner apparater - som er potentialet for aktørerne på DTT. Andre forhold taler dog mod den prognose. Især at kabelnet i Danmark er langt mere udbredt end i nabolandene, og antallet af tv-kanaler er højere end i Sverige og Norge. Derudover viser erfaringerne fra bl.a. TDC Kabel TV, at forbedret teknik ikke er et slagkraftigt salgsargument i den brede befolkning. Den tekniske tv-kvalitet i Danmark er så høj, at det ikke er bedre billedkvalitet, der efterspørges.